Det ydre er vigtigt for det indre
Plastikoperationer har ofte været genstand for diskussioner og meninger. Mange handler om fordomme, der – ligesom alle andre fordomme – skyldes manglende viden og angsten for det ukendte.
Vi bryder os ikke om fordommene, for vi ved, at æstetisk plastikkirurgi forandrer menneskers liv på en positiv måde. Og ikke bare på overfladen. Et udvendigt indgreb påvirker ofte det indvendige lige så meget.
Citadellkliniken henvender sig til mennesker, som af en eller anden grund ikke trives med deres ydre. Mange føler sig handikappede af hele tiden at forsøge at dække eller skjule en del af sig selv. Det kan blive meget begrænsende i hverdagen, ikke mindst i samværet med andre.
Vi ser dagligt bevis på, at en vellykket plastikkirurgisk operation kan hjælpe mennesker til at få det bedre. Hvis man har en defekt eller en ulighed, som man ikke bryder sig om, går det ofte hånd i hånd med dårligt selvværd, usikkerhed eller måske angsten for at vise sig nøgen. Hvor mange gange har vi ikke mødt en helt ny person til det opfølgende besøg tre måneder senere! Et bedre selvbillede og evnen til at kunne fokusere på helt andre sider af tilværelsen er en bonus, som ofte giver et langt større velbefindende end det visuelle resultat af en operation!
Der er derfor, vi arbejder med æstetisk plastikkirurgi. Fordi det ydre er vigtigt for det indre. Hvis du henvender dig til Citadellkliniken, kan du se frem til et trygt og behageligt ophold, som ikke sjældent bliver et positivt udgangspunkt for en bedre selvfølelse.
![]()














