Ansigtsløft
Med årene mindskes hudens elasticitet samtidig med, at depotet af underhudsfedt bliver tyndere. Dette giver en rynket og slap hud, først og fremmest i nederste del af ansigtet og på halsen. De naturlige hudfolder i ansigtet bliver mere markerede, og man ser mere træt og sur ud.
En ansigtsløftning hjælper til at mindske disse alderstegn.
Ved at frigøre huden fra de underliggende strukturer kan man strække muskulaturen opad og bagud og derefter trække huden til en ny placering. Snittet lægges i hårkanten, foran og bag ved ørerne, og bliver dermed næsten usynligt.
Operationen udføres i let narkose og tager cirka to timer. Den første nat efter operationen tilbringes på klinikken. Bandagen rundt om hovedet bæres i et par dage, og stingene fjernes efter to uger.
Hævelsen og de blå mærker forsvinder efter cirka to uger, hvilket også er en egnet sygemeldingsperiode. Den nedsatte følsomhed på kinderne foran ørerne kan vare i flere måneder, men følsomheden vender altid tilbage.



